MR Fugeteknik er et professionelt fugefirma med ekspertise i elastiske fuger samt speciale i overfladebehandling af træbordplader. Jeg udfører jobs både for private, erhvervskunder samt offentlige institutioner.
Firmaet er stiftet af undertegnede, Michael Ravnholt. Jeg er uddannet møbelsnedker/tømrer og har 25 års erfaring indenfor byggebranchen. Heraf 15 års erfaring med fugning af vinduer, døre, badeværelser og køkkener.
Da det er et én-mandsfirma, kan du være sikker på, at det altid er Mester selv, der kommer ud. Mit mål er altid at have tilfredse kunder, og derfor er kvalitet og pålidelighed en selvfølge.
Firmaet er lokaliseret syd for Århus og udfører primært opgaver i Øst- og Midtjylland.